En smuk og rummelig kop inspireret af den nordiske naturs rolige farver.
Koppen er hånddrejet i stentøj og glaseret i en harmonisk kombination af støvet turkis, olivengrøn og varme sandfarvede nuancer. Glasurernes bløde overgange skaber et levende farvespil, der giver koppen et naturligt og rustikt udtryk.
Indvendigt er koppen glaseret med en dyb, mat grøn glasur, som giver den et særligt udtryk. Den matte overflade kan også mærkes, når koppen møder læberne, og giver en mere rå og sanselig fornemmelse end en traditionel blank glasur.
Den lave, brede form og den behagelige hank gør koppen perfekt til både kaffe, te og varm kakao.
Hver kop er hånddrejet og glaseret på mit værksted, og ingen kopper er helt ens.
Materiale: Hånddrejet stentøj
Højde: Ca. 6-7 cm
Rumfang: Ca. 300 ml
Tåler opvaskemaskine og mikroovn.
Bemærk: Da alle kopper er håndlavede, vil der være små variationer i farver, form og glasurens udtryk. Jeg udvælger personligt en smuk kop til dig, som derfor kan variere en smule fra billederne.
