Strikkeopskrift: Twisted Vanilla Socks (dansk)
Strikkeopskrift: Twisted Vanilla Socks (dansk) billede 1Strikkeopskrift: Twisted Vanilla Socks (dansk) billede 2Strikkeopskrift: Twisted Vanilla Socks (dansk) billede 3Strikkeopskrift: Twisted Vanilla Socks (dansk) billede 4Strikkeopskrift: Twisted Vanilla Socks (dansk) billede 5Strikkeopskrift: Twisted Vanilla Socks (dansk) billede 6Strikkeopskrift: Twisted Vanilla Socks (dansk) billede 7Strikkeopskrift: Twisted Vanilla Socks (dansk) billede 8Strikkeopskrift: Twisted Vanilla Socks (dansk) billede 9Strikkeopskrift: Twisted Vanilla Socks (dansk) billede 10

Strikkeopskrift: Twisted Vanilla Socks (dansk)

30 Kr.
Kategori: TEKSTIL

Digital strikkeopskrift på dansk til download som pdf-fil.

Beskrivelse:

Jeg besluttede mig for at strikke disse strømper, da jeg ønskede mig en sjov variation over de sædvanlige vanilla strømper. Alle detaljer på rib, hæl og tå er nøje planlagt, så de ligger symmetrisk og ser godt ud.


Mål efter blokking - Skaft omkr: ca. 17 (19) cm - Fod omkr: ca. 17 (19) cm - Fod længde: ca. 21,5 (23) cm - Skaft længde, top til hæl: ca. 10 (11,5) cm.


Strikkefasthed - 29 masker og 41 rækker pr. 10 cm i glatstrik.


Pinde - Rundpind nr. 2,5 som er lang nok til metoden ‘magic loop’.


Garn - Bundfarve: 25 (40) gram Autum and Indigo Fibers Classic Sock Yarn (423 m pr 100 gr) eller Hedgehog Fibres Sock (400 m pr 100 gr) og Kontrastfarve: 25 gr Filcolana Arwetta Classic (210 m pr 50 gr).


Yderligere info:
Jeg kalder denne opskrift Twisted Vanilla, fordi der næsten er tale om et par almindelige ‘vanilla’ strømper med kontrastfarvet rib, hæl og tå. Dog er der tilføjet nogle detaljer, hvor man i ribben strikker drejet ret - heraf ordet ‘twist’.


Du bestemmer selv, hvilke farver du vil bruge som bundfarve og kontrastfarve. I denne opskrift hentyder kontrastfarve til den farve, der er brugt som rib, hæl og tå. Den anden farve er bundfarven.


På den brune/hvide strømpe har jeg brugt farve nr. 352 (Red Squirrel) i Arwetta Classic og farven Copper Mountain fra Autum og Indigo (jeg tror desværre, sidstnævnte er udgået). På den grønne/blå strømpe har jeg brugt farve nr. 250 fra Arwetta og farven ‘On the Dot’ fra Hedgehog Fibres Sock.


Selv om der i opskriften strikkes på rundpind med metoden ‘magic loop’, kan du tilpasse opskriften 4/5 strømpepinde, en kort rundpind, to lange rundpinde, eller den metode du normalt bruger. Det er vigtigt at forstå, at der er en underside (pind1) og en overside (pind2) på strømpen. Evt. kan du bruge maskemarkører, hvis du strikker på lille rundpind, så du kan se, hvor over- og underside begynder og slutter.


Jeg har valgt at bruge en markør for begyndelsen af omgang på ‘magic loop’. Hvis du finder, at den er overflødig, kan du godt udelade den.


Du kan vælge størrelse efter omkreds af strømpen og tykkelse på ben. Strømper skal sidde til eller lidt stramt for ikke at glide ned i brug.


Du kan nemt tilpasse størrelsen på strømpen ved at strikke kortere eller længere skaft og fod. Vær dog opmærksom på, at hvis du strikker en anden størrelse end angivet, vil det påvirke mængden af garn, du skal bruge.


Hvis du følger alle anvisninger for str. S/M, vil strømpen i længde svare til str. 37, og str. M/L vil svare til str. 40.


Du kan sagtens bruge andet strømpegarn med nogenlunde samme løbelængde, hvis bare du kan få strikkefastheden til at passe.


Disse strømper har rib på hæl og tå - fordi det ser fedt ud! Nogle mennesker bryder sig ikke om rib på især undersiden af tåen. Du kan nemt bytte ribben på både hæl og tå, evt. 
bare på undersiden af tåen, med glatstrik.

Portræt af KnitsByGJ

KnitsByGJ

Strikkeopskrifter på dansk og engelsk. Unikke strikkede accessories designet og strikket i lækkert kvalitetsgarn for holdbarhed og glæde i hverdagen.

Støt kunstnere og designere

Alle indtægter går ubeskåret til kunstnerne selv

Sikker betaling

På alle webshops hos YOKO

Kurateret udvalg

Nøje udvalgte kunstnere og designere